Tid og sted

Træningstider

Vi holder til på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C. Vi træner:

  • mandag fra 18:00 til 19:30 i lokale 1.1 (1. sal), og
  • torsdag fra 19:00 til 20:30 i lokale 1.4 (1. sal), med mulighed for yderligere træning indtil kl. 22:00.

Vi mødes ved hovedindgangen (glasskydedør) 10-15 minutter forinden træningen. Vær opmærksom på, at døren til Folkestedet kan være lukket om aftenen.

Prøvetræning — kom i gang nu

Shinkyokushin karate er sjovt, udfordrende og hårdt. Der er ikke en forudsætning for at begynde til karate, at man er topatlet eller at man kan lave baglæns saltomortaler. Man skal bare have lyst. Vil du finde ud af, om shinkyokushin karate er noget for dig? For nye er der mulighed for at træne gratis i en måned. Hvis du derefter vil fortsætte, skal du meldes ind i klubben.

Du må meget gerne kontakte Aarhus Shinkyokushin Karate forinden. Men du er også velkommen til bare at dukke op. Mød op ca. 10 minutter før træningen begynder. Medbring joggingbukser eller shorts og T-shirt. Husk også en flaske vand. Der er mulighed for et bad efter træningen, så husk også gerne et håndklæde.